Fra ord til handling
NEXTSTEPs rådgivning bygger på en række enkle metoder og redskaber, som vi har udviklet igennem 20 års opgaver.
Med dem som grundlag sikrer vi, at vi sammen med vores samarbejdspartnere skaber bæredygtige koncepter, effektive handlinger, stor synlighed samt en gennemtænkt organisation.
Hvad er et koncept?
I samarbejdet med Nextstep vil du ikke høre os foreslå projekter, lange rapporter og årelange forløb. Vi arbejder med handlingsklare koncepter, som kan tilpasses og bruges bredt. Og ofte vil de være klar på 100 dage.
“Et godt koncept er så godt, at i det øjeblik, det er blevet beskrevet på en serviet eller et slide, så kan modtageren forstå det, og modtageren er blevet berørt. Der er noget følelsesmæssigt, ja, logisk i det. Og så begynder man at handle.” Claus Bindslev, CEO NEXTSTEP
AKTION – KOMMUNIKATION – ORGANISATION
Om aktion, kommunikation, organisation
Når vi har fastlagt drømmen vi vil nå – altså vores vision – og vejen vi vil gå – vores mission – vil vi insistere på, at vi sammen får styr på vores aktion, kommunikation og organisation. Hvilke handlinger skal der til for at skabe den forandring vi vil have. Hvilke budskaber og kanaler er nødvendige, og hvem skal være med til at få det til at ske.
“Det er meget banalt at tage de her tre elementer, men hvis ikke du gør det, så falder det fra hinanden.” Claus Bindslev, CEO NEXTSTEP

Strategihuset

Strategihuset
Ét af de værktøjer vi bruger meget, er strategihuset. Vi bruger det både, når vi starter en strategiproces og en alliance. Huset viser og præciserer, hvorfor vi skal handle, hvordan vi skal handle – og hvor vi skal handle.
Huset skaber et fælles overblik og et referencepunkt, som vi kan planlægge vores arbejde ud fra.
FRA PROJEKT TIL KONCEPT
Fra projekt til koncept
Skal løsninger være bæredygtige og kunne bruges af andre end en selv, fastholder vi, at man ikke taler om projekter, men om koncepter. Projekter er præget af en begrænset mængde tid, hvor ejerskabet ligger hos initiativtageren, og kan ikke skaleres eller kopieres. Koncepter er derimod ikke begrænset af en tidsperiode, og det er hos målgruppen ejerskabet ligger. Koncepter kan skaleres og kopieres, så de opnår den ønskede effekt.
“I vores verden arbejder vi målrettet mod at skabe koncepter, fordi alle kan forstå dem, alle kan engagere sig i dem og alle kan skalere dem. (…) Risikoen bliver mindre, fordi det ikke er én mand, der skal lykkes med det hele, og du får mange flere afsendere på det.” Claus Bindslev, CEO NEXTSTEP
NEXT

NEXT-MODELLEN
NEXT-modellen viser, hvordan vi arbejder med at udvikle nye løsninger.
Den illustrerer de faser, vi mener er nødvendige, og de spørgsmål, elementer og aktioner der sikrer fremdrift og holdbare resultater.